Den svenske træner Tomas Malmqvist har to af Derbyårgangens bedste heste i træning, men det er kun den ene, der kommer til start i Jydsk 4-årings Grand Prix.
Derbyfavoritten Empire og outsideren Eric the Eel er begge i træning hos Tomas Malmqvist – Empire er fortsat i Frankrig, mens Eric the Eel i Sverige
-4-årsprøverne i Aarhus fredag den 19 juli bliver næste start for Eric The Eel, fortæller Tomas Malmqvist i telefonen.
-Det er meningen Jeppe Juel skal køre ham i Aarhus. Han står i Sverige i modsætning til flere øvrige af mine danskejede heste, oplyser Tomas Malmqvist.
”Empire har trænet 1.19/1600 meter som det hurtigste. Jeg har ikke planlagt nogen sæsondebut for ham. Det bliver nok i løbet af en måned, siger Tomas Malmqvist.
Hos Bet25 er Empire favorit til at vinde Dansk Trav Derby og står til odds 2,75, mens Eric the Eel nu er oppe i 16 gange pengene.
”Confidence og Aron The Baron var jeg meget tilfreds med forleden, da de startede forleden i Frankrig. Confidence starter nærmest den 14. juni, og Aron The Baron nogle dage forinden, siger Tomas Malmqvist.
Tomas Malmqvist har også haft såvel Calle Crown som Amazing Dynamite til start, men de skuffede begge og sluttede sidst i deres respektive løb.