Efter søndagens Prix de Belgique er der nu tre ledige pladser i Prix d’Amerique, og de bliver besat med de tre heste, der anmeldes og som har den højeste startpræmiesum.
Iroise de la Noie, Ideal Ligneries og It’s a Dollarmaker kvalificerede sig søndag eftermiddag til start i Prix d’Amerique, og dermed er der 15 heste kvalificerede – 18 heste kan starte i løbet, så der er i hvert fald tre pladser ledige.
Og disse tre pladser tildeles hestene med den højeste startpræmiesum.
Blandt de franske aktive heste topper Hohneck med 2.527.145 Euro fulgt af Etonnant med 2.526.710 Euro, men Hohnecks træner, Philippe Allaire har oplyst at hans hest ikke skal starte og Etonnant har kan en start i 2024 og opfylder ikke propositionens krav om at have tjent mindst 13.000 Euro siden den 1. januar 2024.
Det betyder, at Erik Bondo-trænede Ampia Mede SM med 1.567.896 Euro og Daniel Redens Don Fanucci Zet med 1.,524.238 Euro samt Philippe Allaires 5-åring, Koctel du Dain med 1.221.060 Euro (incl. 20% tillæg i hhv. propositionen), kan få startplads i feltet.
Don Fanucci Zet og Ampia Mede SM var begge med i Prix de Belgique, hvor der ikke blev forlangt alverden af dem – de blev hhv. nummer seks 1.12.6 og nummer syv i 1.12.7.
De 15 heste, der har kvalificeret sig ved deres placeringer, er følgende:_
Hussard du Landret
Josh Power
Idao de Tillard
San Moteur
Emeraude de Bais
Go On Boy
Hooker Berry
Hokkaido Jiel
Justin Bold
Just Love You
Fakir de Mahey
Keep Going
Iroise de la Noe
It’s a Dollarmaker
Ideal Ligneries.