TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Epos Østervang tæt på at have fordoblet sin præmiesum

af | 9. sep 2022 | Nyheder

Det har været en god forretning for Kasper Foget at han på travauktioner.dk i fjor købte Epos Østervang og tog den til USA for at lade den fortsætte karrieren.

Ved eksporten til USA havde Epos Østervang (Wishing Stone) en startpræmiesum på 242.004 kroner.

Torsdag var Epos Østervang med Kasper Foget til start på Harrahs Chester og var meget tæt på at vinde, men besatte andenpladsen i 1.11.6a/1609 m og fik 2.800 dollars i præmiesum.

Dermed har Epos Østervang nu tjent 59.590 dollars i USA i år – det er sket i 20 starter, der har givet 6 sejre og 6 andenpladser.

Omregnet til danske kroner har Epos Østervang alene i år indtjent 440.173 kroner!!

Altså næsten det dobbelte af, hvad den havde tjent i sin danske karriere!

Med andenpladsen gik Kasper Foget forbi sin hidtil bedste indtjening på et år, og har nu indkørt 308.440 dollars – rekorden var fra i fjor og var på 308.371 dollars.

18 sejre og ikke færre end 27 andenpladser har Kasper Foget hidtil vundet i år.