Vi er næsten halvt gennem 2021, og en opgørelse over avlshingstenes indtjening viser at Ens Snapshot er klart i spids fulgt af Great Challenger.

Fire gange tidligere har Gunner Christiansens Ens Snapshot været avlschampion i Danmark, og måske vinker et nyt championat forude.
Efter weekendens Grand Prix i Aarhus har Ens Snapshots afkom vundet 71 sejre og har tjent 1.860.035 kroner, mens Great Challenger på andenpladsen har 59 sejre og 1.431.525 kroner.
Wishing Stone er nummer tre med 20 sejre og 626.500 kroner.
Derefter følger Maharajah 12 sejre – 517.500 kr., SJ’s Photo 24 sejre – 483.700 kr., Ready Cash 10 sejre – 420.100 kr., Love You 30 sejre – 417.450 kr., From Above US 19 sejre – 415.050 kr., Dream Vacation 20 sejre – 379.450 kr. og Explosive Matter 11 sejre – 370.850 kr.
