På Stutteri Shadow har den svenskfødte hoppe Luna Brodda født sit tredje føl – en hoppe efter Googoo Gaagaa.

Luna Brodda blev som åring købt til Danmark på Elitauktionen for 320.000 SEK. Hoppen tegnede fint, men havde problemer med halsen og fik aldrig vist sit fulde potentiale.
Afstamningen er ellers i orden.
Luna Brodda er efter Trixton – Luck of the Day v. Mr Lavec, og dermed halvsøster til Legend Brodde (Credit Winner) 1.11.3 – 1.086.750 SEK og Pin Kronos (Cantab Hall) 1.10.5 – 869.795 SEK og Outlook Kronos (Cantab Hall) 1.16.4 – 161.864 SEK.
Hvad Outlook Kronos manglede på banen, har hun taget revanche for i avlen.
Her er hun mor til bl.a. Helena di Quattro (Un Mec d’Heripre) 1.10.7 – 3.286.331 SEK, Lozano di Quattro (Trixton) 1.09.9 – 1.839.300 SEK, Ivory di Quattro (Love You) 1.11.7 – 1.763.139 SEK m.fl.
Selv er Luna Brodda også startet fint i avlen som mor til 3-årige Leonard Cohen (Orlando Vici), der ejes og trænes af Ken Ecce, har startet to gange og løb 1.16.4/2140 m volte og tjent 47.500 SEK. Luna Brodda er også mor til 2-årige Mary (Father Patrick) (hed oprindeligt Mille) og solgtes for 125.000 kroner på Vilhelmsborg-auktionen i fjor – den er i træning hos Henrik Thomsen.
Luna Brodda, der ejes af Stald Sotto og Stutteri Shadow, fik ikke føl i 2024, men har nu født hoppeføl efter Googoo Gaagaa.