TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

En flot Copenhagen Cup-dag, men det kneb med de danske resultater

af | 11. maj 2025 | Nyheder

Der var indbudt til travfest fra hele Europa, og man kan sige at værterne ikke dominerede.

Det blev til tre sejre til dansktrænede heste – og det er vel egentligt ikke OK.

Men de, der formåede at bryde den udenlandske dominans fortjener  at hyldes.

Kaboom med Axel Jacobsen efter sejren, hvor bl.a. skuespilleren Nicolaj Kopernicus var med ved præmieoverrækkelsen. Foto Burt Seeger

Først var det 4-årige Kaboom (Love You) med Axel Jacobsen, der vandt 2. løb efter føring og sejren var rimelig sikker.

Kaboom noteredes for 1.15.2a/2000 m og ser ud til at have et talent, der rækker op i den danske årgangstop.

To løb efter kunne Marc Bæk Nielsen-trænede Justlikejessejames (Cantab Hall) med Magnus A. Djuse vinde en sikker sejr efter at have ligget langt ned i feltet undervejs.

Ny sejr i Marc Bæk Nielsen-regi til Justlikejessejames med Mats E , Djuse. Foto Burt Seeger

Det var anden start og anden sejr i Marc Bæk Nielsens regi til den store vallak, der er helbroder til Dontpaytheferryman og halvbroder til en af årets derbyfavoritter, Kungfufighting.

Endelig satte Mads Petersen punktum for løbsdagen med at vinde med Nicklas Korfitsen-trænede Jazzman (Muscle Massive) i det afsluttende amatørløb i 1.13.6a/2000 m.

Nicklas Korfitsen-trænede Jazzman med Mads Petersen satte punktum for årets Copenhagen Cup-dag. Foto Burt Seeger