Empire, der er den næstmest vindende hest i den danske E-årgang, er skiftet træner fra Tomas Malmqvist til Flemming Jensen.
-Jeg fik Empire med hjem efter løbene i tirsdag på Jägersro, fortæller Flemming Jensen til travservice.
-Det bliver en spændende hest at arbejde med. Han ser værdig fin ud – måske lidt for tung efter min mening, men ellers meget fin. Nu får vi har gennemgået af vores dyrlæge og så tager vi den derfra.
-Der har jo været nogle problemer med hesten siden den ikke har startet siden den 30. januar, men umiddelbart at se så står han på fire rene ben, siger Flemming Jensen.
Empire (Västerbo Prestige) vandt som 3-åring Dansk Trav Kriterium og var favorit i Dansk Trav Derby, hvor han galoperede, men kom tilbage og sluttede på en femteplads.
Derefter fortsatte Empire karrieren i Frankrig, hvor den har vundet 6 sejre og tjent 205.300 Euro. I dag starter Empire, der ejes af Leif Hansen og Judy PÃ¥lsson, med 2.390.383 kroner og rekord 1.10.7.
Kun Derbyvinderen Extreme har med 3.176.738 kroner har tjent mere.
Empire er nu blevet staldkammerat med flere af E-årgangens topheste hos Flemming Jensen – såsom
Hoppe Derbyvinderen Eenymeenyminymoe, Emoji, E Type Cash, Eros Zola og Even Steven.