TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM: Nicolai Olsen nummer 9

af | 16. jul 2024 | Nyheder

Nicolai Olsen gjorde hvad han kunne for at være med i kampen om Europamesterskabet, men måtte sande, at uden hesten gør man det ikke!

I EM-konkurrencens tredje afdeling, der blev kørt i dag på banen i Mons i Wallonie kørte Nicolai Olsen den 7-årige hoppe Nikita AC, som han sendte til spids fra start for at slippe til storfavoritten, Origetti med belgieren Piet van Pollaert.

Og her sad Nicolai Olsen med Nikita AC til opløbets begyndelse – så var der komplet udsolgt og parret var en af de sidste, der gik over mål.

Det kom pointmæssigt ikke til at betyde så meget, idet Nikita AC blev diskvalificeret – vist nok for at have været uden for banemarkeringen rundt i sidste sving!

Noget bedre gik det i EM-konkurrencens sidste løb, hvor Nicolai Olsen blev nummer fire med Jimenez, og det gav ham 9 points, således han sluttede på 25 points – det rakte til en 9. plads.

Østrigeren Thomas Royer blev Europamester med 42 points foran Pier van Pollaert med 40 points, mens Clint Vassalo, Malta blev nummer tre med 36 points.