TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM: Mariann T. Nielsen sluttede på 8. pladsen

af | 4. maj 2025 | Nyheder

En andenpladsen i EM-konkurrencens sidste løb formåede ikke at pynte meget på Mariann T. Nielsens placering i kampen om årets Europamesterskab for kvindelige amatørkuske.

Mariann T Nielsens bedste placering i EM var en andenplads – her med Olivia Dragon (midt i bane). Foto privat

Uden hesten gør man det ikke, og Mariann T, Nielsen var bestemt ikke begunstiget med de heste, hun var blevet tildelt i EM-dysten, der foregik i Holland.

Kun i den sidste afdeling havde Mariann T. Nielsen fået en hest, der hørte til blandt favoritterne – ja, den var faktisk favorit – Olivia Dragon – spillet til 19:10.

Olivia Dragon bragte Mariann T. Nielsen ind på en andenplads i 1.14.8a/2100 m – svenske Sofie Ericsson vandt med Mozart Boko i 1.147,

Norske Silje Kristin Ejlertsen vandt Europamesterskabet – hun vandt to af løbene.

I Wolvega sad hun bag den danskopdrættede Julia Doctor, som hun vandt med i 1.16.7a/2600 m.

Silje Kristin Ejlertsen blev Europamester med 40 points efterfulgt af Angelique Scott, Schweiz med 36 points og Eszter Takacs, Ungarn med 34 points.