Skive-kusken Mariann T. Nielsen ligger på en 9. plads efter de to første løb i kampen om Europamesterskabet for kvindelige travkuske. Men i aften har hun en topchance.

Mariann T. Nielsen har bestemt ikke været særlig heldig med de heste, hun har fået at køre i EM-konkurrencen.
I de to første løb på den lille bane i Alkmaar (658 meter i omkreds) blev det hhv. til en fjerde- og ottendeplads, hvad der tilsammen gav 15 points – og samlet en 9. plads.
Hestene som Mariann T. Nielsen kørte stod hhv. til 153:10 og 581:10.
I aften køres de to sidste løb i kampen om EM-titlen, og i det første løb står Mariann T. Nielsens hest til odds 810:10 – bedre ser det ud i det andet løb, hvor hun skal køre næstfavoritten Olivia Dragon, der står til 40:10.

Da der ikke i Alkmaar var mulighed for at alle 12 deltagere kunne køre to gange, så tæller aftenens første start for Mariann T. Nielsen ikke med i stillingen – heldigvis – det havde været ærgerligt, hvis det havde været næstfavoritten i det andet løb, der ikke talte.
På Wolvega er der 12 heste i begge løb – udover Mariann T. Nielsen, så gælder resultaterne heller ikke for hhv. hollandske Hiltje Tjalsma og norske Silje Eilertsen – der deler førstepladsen med 21 points samt for Tysklands Caroline Gentz, der er på fjerdepladsen med 20 points,
De to løb på Wolvega køres hhv. klokken 18.58 og klokken 19.30.
Link til baneprogrammet – klik her
Link til Live-signalet – klik her