TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

EM-damer: Bornholmske Michala Haagensen kører for Danmark

af | 22. mar 2026 | Nyheder

Europamesterskabet for kvindelige amatørkuske afholdes i år i Ungarn, og bornholmske Michala Haagensen er udtaget til at repræsentere Danmark.

EM for Damer afvikles  over to dage – den 8. og 9. maj – på Kincsem Park uden for Budapest, der er en kombineret trav – og galopbane.

Der deltager 13 kuske fra lige så mange forskellige lande.

Michala Haagensen. Foto Torben A ger

Italiens Elena Villani Orlando er feltets oftest sejrende med 572 sejre – i fjor vandt hun 35 sejre.

Danske amatørkuske har gennem årene klaret sig fint i dette EM.

I 1986 vandt Anne Marie Panduro, i 1990 Merete Stryg og i 2012 Bitten Jensen.

Desuden er det blevet til tre andenpladser: Merete Andersen i 1976, Anne Marie Panduro i 1995 og Pernille Rasmussen i 2014. Herudover er det blevet til en dansk tredjeplads ved Lone Espersen i 1991.