Ingen ramte syv rigtige I lørdagens V75-spil, men hos DanToto var der otte systemer, der vandt præmier på hver mere end 115.000 kroner.

Om det er et eller flere store systemer, der ramte 6 og 5 rigtige hos DanToto i lørdagens V75-spil kan vi ikke se, men fakta er, at i hvert fald otte systemer havde 6 rigtige og adskillelige rækker med 5 rigtige.
Ingen spillere løb med puljen til 7 rigtige, der omregnet er på 33.7 millioner kroner, og som altså nu overføres til V75-løbene på lørdag på Bergsåker.
Blandt DanToto-vinderne hentede et system, der var spillet med 4 ugarderede afdelinger og som havde kostet 119.50 kroner fine 330.402 kroner i gevinst.
Det var ikke mindst Svend Dyhrbergs sejr i 5. afdeling med Knock Boots Mearas (Cantab Hall), der var løbets mindst spillede hest – kun afkrydset pÃ¥ 0,39% – samt Sofie Ericsson med 11 Randemar R D (Love You), der vandt i 7. afdeling– kun afkrydset pÃ¥ 1.21% – der gjorde det svært for V75-spillerne.

Inden sidste afdeling levede ellers 35 systemer, men ingen af dem havde kryds ved Randemar RD, der vandt i kamp med Combat Fighter med Erik Adielsson og Crown Wise As med Magnus A,. Djuse
Havde Combat Fighter vundet var gevinsten for 7 rigtige blevet på 11.3 millioner, mens Crown Wise As ville have givet 9.6 millioner kroner.
Randemar RD var den eneste hest i sidste afdeling, der kunne give jackpot!