Nomineringen af galoptræner Lea Olsen er trukket tilbage.
Lea Olsen har i 2025 opnået sportslige resultater, der isoleret set lever op til kriterierne for en nominering som Årets Galoptræner, men samtidig har hun i samme år modtaget en betinget dom for dyremishandling med en prøvetid på 12 måneder gældende fra 1. juli 2025.

Bestyrelsen i Dansk Hestevæddeløb vedtog i 2024, at personer med verserende eller afsluttede sager vedrørende bl.a. dyremishandling ikke kan nomineres eller modtage priser ved Hestesportens Galla.
Denne beslutning omfatter også personer, der har modtaget en betinget dom og fortsat er i prøvetid, og burde derfor have været lagt til grund forud for nomineringen. Det skete desværre ikke, det er en fejl og det beklager vi.
Sådan meddeler Dansk Hestevæddeløb i dasg den opsigtsvækkende handling, der nu sker før Hestesportens Galla.
Nogen har sovet i timen, for Lea Olsen var i søgelyset i fjor for sin daglige optræden i stalden.
Men det er ikke kun i Danmark sådan noget sker.
På Halmstad var træner Jerry Riordan nomineret som Årets Træner, men arrangørerne tænke sig om på et senere tidspunkt og trak nomineringen af træneren, der sidste sommer fik en udelukkelse på seks måneder for adskillelige forseelser – bl.a. omkring vaccination af heste.
