TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Don Fanucci Zet viste klassen på Kalmar

af | 23. jun 2024 | Nyheder

Kalmarsundpokalen på Kalmar lignede sejr til favoritten Denver Gio med Alessandro Gocciadoro, men Don Fanucci Zet med Ôrjan Kihlström gik let forbi i opløbet til sejr.

Don Fanucci Zet vinder foran Denver Gio og A Fair Day

Otte år gammel ser Don Fanucci Zet (Hard Livin), der trænes af Daniel Reden atter ud til at have fundet tilbage til sin topform, hvad den klart beviste i Kalmarsundpokalen.

Her kunne den sikkert nedkæmpe længe førende Denver Gio med Alessandro Gocciadoro og vinde i en tangering af løbsrekorden 1.09.1a/1640 m – Denver Gio nummer to i 1.09.3, mens A Fair Day med Oscar Ginman besatte tredjepladsen i samme tid.

For Don Fanucci Zet var det tredje sejr i fem starter i år – sejren gav 150.000 SEK i førstepræmie.

Gocciadoro havde forinden været på æresrunde med den 6-årige hoppe Clarissa (Exploit Caf) efter sejren i Viola Silas Lopp 2024 i 1.12.0a/2140 m – præmie 150.000 SEK – – her var rollerne byttet om.

Kihlström og Redén her nummer to med Felicia Zet i 1.12.4.

Hardcore vandt sikkert for Johan Untersteiner

Dansk sejr ved Leo Søndergaard Larsens opdræt, Hardcore (Propulsion) med Johan Untersteiner i 7. løb.

Hardcore sejrede for tredje gang i år i 1.11.3a/1640 m – præmie 110.000 SEK, og det bragte hans samlede indtjening op på 540.450 SEK.