TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald: Carsten S. Nielsen, Aalestrup

af | 10. jun 2025 | Nyheder

Opdrætteren Carsten S. Nielsen, Aalestrup er død efter et længere sygdomsforløb, 77 år gammel.

Carsten S. Nielsen og hustruen Gerda er opdrætterne af CN-hestene, der gennem årene har vundet alle klassiske travløb i Danmark.

Det startede i 1980 med købet af hoppen Elva (Speedy Yankee)  og i 1985 kom det første CN-opdræt, Madison CN.

Siden har familien Carsten S. Nielsen opdrættet omkring 100 travere.

Som mest havde Carsten S. Nielsen tre følhopper – og det var i de senere år.

Ellers fik han et eller to afkom om året, som han selv kørte til og trænede op til start.

Det er på den baggrund resultaterne som opdrætter som vurderes!

I flere sæsoner havde Carsten S. Nielsen også stor succes med hurtigtraveren Axwill, som han også brugte i avlen.

Carsten S. Nielsen havde sine heste tidligt klar til løbsdeltagelse, hvad fire sejre i Dansk Opdrætningsløb vidner om– ja, og hertil  anden – og tredjepladser!

Og desuden sejre i såvel Dansk Trav Kriterium, Dansk Hoppe Kriterium, Dansk Trav Derby og Dansk Hoppe Derby.

Imponerende resultater – især når man tænker på det få antal afkom som Carsten S. Nielsen havde i hver årgang.

Og resultater som ikke har sit lige.

Ikke mindst  hoppen Gelinde Shane (Shane T. Hansen) har været en medvirkende del af succesen.

Hun blev mor til bl.a. Another CN (Buvetier d’Aunou)  â€“ mor til Opdrætningsløb-vinderen og Derby Hoppe-vinder Golden CN samt Kriteriumvinderen Karat CN. Gelinde Shane er ogsÃ¥ mor til Remember CN (Axwill)  â€“ mor til millionæren Elegant CN og Opdrætningsløb-vinderen Isabella CN. Gelinde Shane er ogsÃ¥ mor til Vikki CN, der er mor til I Can Win Gardenia, der i fredags vandt Grand Circle 5 Ã¥rs Championatet.

På Hestesportens Galla i år blev Gerda og Carsten S. Nielsen hyldet som Årets Opdrætter 2024.

Carsten S. Nielsen bisættes fredag den 13. juni klokken 13.00 i Aalestrup Kirke.

CN-vindere af udvalgte storløb:

Dansk Opdrætningsløb:

2003: Joker CN

2009: Pikachu CN

2020: Golden CN – nr. 3 Gaby CN

2022: Isabella CN

Jydsk 2 årings Grand Prix:

2009: Pikachu CN

2018: Ecco CN

2020: Golden CN

2024: Lamborghini CN

Dansk Trav Kriterium:

2024: Karat CN

Dansk Hoppe Kriterium:

2021: Gaby CN

Dansk Trav Derby

2019:  Dumbo (Dollar CN)

Dansk Hoppe Derby
2022 Golden CN