TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dødsfald

af | 11. mar 2017 | Nyheder

Den tidligere amatørkusk,  hesteejeren Lars Piper, Skive er død, 64 år gammel.

Lars Piper sov stille ind i onsdags efter at have været ramt af en blodprop, 64 år gammel.

Piper har dyrket travsporten som hobby lige siden sin ungdom, hvor han startede som amatørkusk i Aalborg, hvor han havde heste hos Alvar Poulsen.

Siden flyttede han til Skive og ved sin død havde Lars Piper tre heste i træning hos Bent Svendsen: Sigurd, Athena LP samt Daniella – alle af eget opdræt.

I december måned 2012 var Lars Piper involveret i et styrt på Skive Trav.

Lars Piper kom så alvorligt til skade, at han ikke senere var i stand til at genoptage sin hobby som travkusk,  men han fulgte travsporten fra sidelinjen til det sidste.

På Skive Trav flagede man fredag på halv stang til Lars Pipers minde.