TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dobbelt dansk på Eskilstuna

af | 28. feb 2024 | Nyheder

Tirsdagens 9. løb på Eskilstuna endte i sikker sejr til Panamera Racings opdræt, Kung Venience foran Jürgen Hankes opdræt, Hot Dansk Dynamite.

Kong Venience vinder sikkert foran Hot Dansk Dynamite

Der har været store forventninger til 4-årige Kung Venience, der er efter Face Time Bourbon – Valentina Wind (Muscle Hill).

Som åring solgtes han for 800.000 SEK på Åby Yearling og Mixauktion 2021 til Olof Brodin, der satte åringen i træning hos Markus B. Svedberg, der er træner på Eskilstuna.

Kong Venience debuterede som 3-åring, men nåede ikke at vinde løb.

Hans bedste præstation var en tredjeplads i Big Noon-pokalen på Solvalla, hvor han blev nummer tre i 1.12.7/1640.

Efter en løbspause siden begyndelsen af december sæsondebuterede Kong Venience tirsdag aften i et lærlingeløb på Eskilstuna med Simon Helm i sulkyen og parret vandt efter behag i 1.14.6a/2140 m – præmie 30.000 SEK.

Sejren kom i karrierens 11. start og Kong Venience har nu tjent 217.000 SEK.

På andenpladsen kom Hot Dansk Dynamite (Partout Simoni med Valentin Prevost i 1.15.0 – det gav 15.000 SEK i præmie.