19-årige Mystic Flame, der indtil 2022 var indehaver af banerekorder på såvel Jydsk Væddeløbsbane som Fyens Væddeløbsbane, er død efter alvorlig sygdom.

Mystic Flame, der var ejet og opdrættet af Familien Holmer – og nu var i Mette Holmers besiddelse var i fol ved Trixton, da hun døde.
Mette Holmer fortæller:
Mystic Flame døde den 24- maj efter et meget hårdt forløb med alvorlig sygdom i sidste del af drægtigheden – og hendes ufødte føl efter Trixton nåede dermed heller ikke at se dagens lys.
Vi har som familie haft Mystic Flame som føl – og ligeså hendes mor. Hun har altid været noget helt for sig selv, med en enorm vilje og altid domineret andre heste, hun har delt fold med.
Mystic Flame har til vores store ærgrelse ikke fået ret mange afkom.
Hendes ældste afkom og eneste hoppe Eternal Flame (e. Hamble Crown) venter lige nu føl v. Propulsion.

Mystic Flame er også mor til den lovende Iconic Flame (Tobin Kronos), der har indledt karrieren med to anden- og en tredjeplads i træning hos Jan Dahlgaard.
I næste årgang har hun Kardiac Flame (Hillustrious) der også er solgt og i træning hos Steen Juul
Hendes sidste afkom er hingsten Lignite Flame (Creatine), der kommer på årets Derbyauktion.
Mystic Fame var efter SJ’s Photo og ud af en gammel dansk hoppelinje, der går mere end 100 år tilbage og starter med den amerikanske import, Alice Peter.
Mystic Flame satte rekord 1.11.9, vandt 15 sejre i 99 starter og tjente 547.794 kroner,