TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Digital Ink udgår

af | 18. apr 2015 | Nyheder, Nyheder fra gammet site

En af eftermiddagens største favoritter i V75-spillet, Digital Ink er blevet slettet –  den står med feber.

Digital Ink kommer ikke på æresrunde i dag. Den har fået feber og er slettet. Kanal 75

Digital Ink kommer ikke på æresrunde i dag. Den har fået feber og er slettet. Kanal 75

Digital Ink, der står med syv sejre i træk, var fra spor 6 storfavorit til sejren i V75-spillets 3. afdeling på Mantorp i eftermiddag.

Har du spillet og ikke afkrydset andre heste i 3. afdeling end Digital Ink, får du 2 Oasis Bi ind som førstereserve. Hvis du også har afkrydset Oasis Bi er det 1 Traveling Man, du får ind.

Efter Digital Ink er det i øvrigt 4 Magic Tonight, der er mest afkrydset i løbet, men den står helt nede som nummer 7 i V75-seedingen!

Flemming Jensen starter to hestei dette løb.

Selv kører han 11 O’Grady, mens Jørgen Sjunneson –  næsten som sædvanlig – sidder bag 8 Obi-Wan,

Obi-Wan var i øvrigt formeldt til det løb, som Ravenna i eftermiddag starter i som favorit på Enghien, men man valgte altså at tage turen til Mantorp i stedet.

Udover Gulddivisionen, hvor vinderen får en plads i Olympiatravet, køres også et meget spændende løb for 5-åringer, Kjell P Dahlstrøms Minne, hvor Tumble Dust med BØrjan Kihlstrøm  er blandt favoritterne, men spor 8 er ikke den bedste udgangsposition.

Favoritværdigheden går i stedet til Ivar Sånna med Thomas Uhrberg fra spor 5.

Der er – som i 12 ud af de 18 V75-omgange, der er afviklet i år – en jackpot overført og alene i 7-er puljen ventes der at ligge små 34 millioner danske kroner!!

Men – der er mange storfavoritter, der skal svigte i eftermiddag, for at der bliver en millionudbetaling– og muligheden for en ny jackpot-omgang til Olympiatravet  i næste uge er bestemt til stede.

Baneprogrammet til mantorp kan du se på dette link – klik her