Undrer du dig over at Björn Goop kører Fly Equos Jet i 4-års Eliten i stedet for Robin Bakker. Få svaret her!

Paul Hagoort og hans førstekusk, Robin Bakker er nærmest fast inventar på en Copenhagen Cup-dag, men i år starter den hollandske træner blot to heste – Fly Equos Jet som Björn Goop kører i 4—års Eliten og Hades de Vandel som Robin Bakker kører i Copenhagen Cup.
Men hvorfor kører Bakker ikke Fly Equos Jet, men kører Hades de Vandel?
Den korte forklaring:
Robin Bakker er udelukket fra løbsdeltagelse, men har fået dispensation til at køre i Gruppe 1-løbet, Copenhagen Cup.
Bakker har for øjeblikket tre udelukkelsesdomme i gang.
I disse dage – fra den 4. maj – 8. maj er han udelukket for en drivningsforseelse.
Fra den 9. maj – 13. maj for trængning og fra den 17. maj – 21. maj – også for en trængning.
Desuden er Robin Bakker blevet idømt bøder til et samlet beløb af 9.200 SEK i de tre tilfælde!