Størrelsen af de præmier som udenlandske heste vandt i Frankrig har aldrig været større end det var i 2015 – næsten 12 millioner kroner, hvad der er rekord og 12% mere end i 2014.
De store præmier i fransk travsport lokker udenlandske hesteejere og trænere til at forsøge lykken i løbene.
I 2015 gik det ganske godt for de udenlandske gæster, der hentede i alt 11.995210 Euro i løbene – det er en fremgang på 12% i forhold til året før.
Endda startede der færre udenlandske heste i løbene i 2005 – nemlig 580 mod 604 året før.
Italienskfødte heste tog bedst for sig af præmierne, idet de vandt 5.180.790 Euro (260 heste – 86 sejre), mens svenske heste var lige efter med 4.547.620 Euro (179 heste – 113 sejre).
Ikke mindst takket være Lionel, der alene vandt 470.559 Euro og 9 sejre besætter norsk travsport tredjepladsen med i alt 751.170 Euro (19 heste – 17 sejre).
Dansk travsport indtager en femteplads med 280.660 Euro opnået med 19 heste, der tilsammen vandt 9 sejre.
Ravenna tjente mest af de danske – nemlig 43.350 Euro – uden at vinde løb, mens Bombastic Design tjente næstmest ved sin enlige start og sejr – nemlig 36.000 Euro.
Tidligere nævnte Lionel fra Noge var en udenlandske hest, der tjente flest penge i Frankrig, nemlig 470.550 Euro, mens svenske Moving On kom på andenpladsen – nemlig med 398.900 Euro – 6 sejre.
De trænes begge af Fabrice Souloy.
Den samlede præmiesum på næsten 12 millioner som udenlandske heste vandt i 2015 i Frankrig er i øvrigt en stigning på ikke mindre end 40% i forhold til hvad gruppen hentede i 2014!!
Og det er ikke fordi flere løb er blevet åbnet for udenlandske heste i Frankrig – her er tallet stort set det samme, som det hele tiden har været.
Kilde paris-turf