TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Derbyauktion – på en anden måde

af | 18. mar 2022 | Nyheder

Årets danske Derbyauktion holder ikke blot flyttedag, men kommer til at bestå af to afdelinger.

Breeders Club, der står som arrangør af Derbyauktionen 2022 har nu auktionsbetingelserne klar, og vi noterer, at årets auktion ikke blot flytter fra York Stutteri og til Charlottenlund Travbane, men også at Derbyauktionen opdeles i to afdelinger – BC Yearling Sale 2022 og BC Selected Yearling Sale 2022.

Det vil koste 2.000 kroner + moms for medlemmer af Breeders Club at anmelde til Yearling Sale – 2.500 kroner + moms for ikke medlemmer.

Det er dyrere at anmelde til Selected Sales – nemlig hhv. 4.000/4.500 kroner – i begge tilfælde + moms, men her dækker anmeldelsesgebyret optagelse af en videofilm af åringen – det er obligatorisk at få gjort dette af en åring, der skal på Selected Sale.

Breeders Club forbeholder sig ret til at udvælge heste til auktionen.

Der skal anmeldes senest den 16. maj.