TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Der kan fortsat indbetales donationer til Bundgaards Mindefond

af | 29. feb 2024 | Nyheder

Mange har allerede indbetalt et beløb til den mindefond, der oprettes i Carsten Bundgaards navn til fordel for ponysporten – og har du endnu ikke lavet en donation kan det ske endnu.

Onsdag blev Carsten Bundgaard bisat fra Skovshoved Kirke, og uden for dannede medlemmer fra Ponyklubben på Charlottenlund Travbane espalier, som et synligt bevis på den taknemlighed som ponysporten har til Carsten Bundgaard.

Det er derfor også i Bundgaards ånd at der er stiftet en fond til fordel for hestevæddeløbssportens næste generation – ponyfolket!

Der kan indbetales til kontoen hos Dansk Hestevæddeløb, der administrerer fonden på nedenstående konto.

Onsdag formiddag var der indbetalt cirka 12.000 kroner.