TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Den nyeste millionær

af | 2. maj 2016 | Nyheder

Dansk travsports nyeste millionær er den 10-årige røde vallak Ophoto Brogård, der rundede millionen i indtjening ved sejren i Jubilæumspokalen på Skive Trav forrige søndag

25.000 kroner i førstepræmie og 5.000 kroner for at sætte banerekord har gjort Ophoto Brogård til dansk travsports nyeste millionær. Han har nu tjent 1.029.487 kroner.

Ophoto Brogård med Bent Svendsen vinder Jubilæumsløbet i Skive og runder millionen i indkørte præmier, Foto Flemming Andersen

Ophoto Brogård med Bent Svendsen vinder Jubilæumsløbet i Skive og runder millionen i indkørte præmier,

SJ’¨s Photo-sønnen har gennem mange år været kendt som en stærk krabat, der især gjorde sig over lægngere distancer, men her på sine gamle dage, er Ophoto Brogård gået hen og blevet sprinter.

Det viste han tydeligt ved sejren i Jubilæumspokalen for Bent Svendsen, hvor han efter føring vandt i ny banerekordtid på Skive Trav med 1.11.6a/1600 m

Det var samtidig også ny rekord for Ophoto Brogård, der fortsat ejes og trænes af sin opdrætter Henning Olesen.

-Ophoto Brogård har ikke fået noget foræret gennem karrieren. Han har kæmpet sig til hver en krone, og jeg synes, at  det er flot, at han nu har rundet en million, siger Bent Svendsen.

-Tidligere var han kendt som en stayer, men nu er han blevet mere sprinterbetonet, og i Jubilæumspokalen, kunne jeg mærke, at han var helt på toppen.

I aften starter Ophoto Brogård med Bent Svendsen på NKi Racing Arena i 2. løb, hvor man med hiv og sving har fået samlet et felt på seks heste.

En af dem har dog meldt forfald, nemlig Orla, men det er på grund af at kusken Søren Aaen har slået begge sine skuldre af led – hvordan man så end bærer sig af med det!

Ophoto Brogård bliver næppe favorit trods sit nylige rekordløb. Det gør Magiccarpetride med Aders Pedersen, der har en startplads i Copenhagen Cup højt på ønskelisten.

Baneprogrammet til Aalborg kan downloades på dette link – klik her