En af de nye hingste, der får sin første årgang på bane i år, er In Range, der er opstaldet i Ohio.

In Range er en Bar Hopping-søn, der efter en løbskarriere, der indbragte 793.037 dollars og rekord 1.09.0 gik i avlen som 4-åring i Ohio.
Her har han været meget populær og var fuldtegnet de to første år med hhv. 138 og 140 hopper, mens han i det svære tredje år for en avlshingst fik 120 hopper.
Nu har fire af hans første årgang i været til start – to af dem på Hoosier Park – de to andre i dyrskueløb.
De to på Hoosier Park var hopperne Demonic Niko og Lucky Lady Volo, der begge trænes af Erv Miller.
Demonic Niko, der under navnet, Cant Stop Missy solgtes for 95.000 dollars som åring, vandt i 1.15.6a/1609 m med en afslutning efter 1.10.1, mens Lucky Lady Volo blev nummer to i 1.15.7 efter en afslutning i 1.09.6.
Markedet tog godt imod den første årgang efter In Range – på de amerikanske auktioner i fjor solgtes 70 In Range-åringer for en gennemsnitspris a 26.125 dollars.
Dyrest var hoppen Profilic Range, der kostede 110.000 dollars.
In Range står på Hickory Lane Farm i Ohio og koster 4.000 dollars. Link til præsentationsside for In Range på ustrotting – klik her
Herhjemme udbydes han af Stutteri Shadow for 2.000 DKK + 4.000 dollars excl. moms. – Link til Stutteri Shadow – klik her