På ITS-auktionen i Italien købte Bertel Maigaard, Costa Stable sammen med Jeanette og Jens Hansen, Panamera Racing, hoppen Calypso di Poggio.
Hoppe-åringen Calypso di Poggio er efter Ready Cash og ud af Princess America (Andover all), der i Zagabria dei har samme moder som tophoppen Lisa America 1.10.1 – 1.4 mio. Euro.
Hammeren faldt ved 70.000 Euro (520.000 kroner) for Calypso di Poggio, der er moderens fjerde afkom, og af disse har kun den 3-årige Ariel di Poggio (Quaker Jet) startet og sat rekord 1.16.1 og tjent 3.647 Euro.
I fjor blev en helsøster til Calypso di Poggio også solgt på ITS-auktionen for 70.000 Euro. Da var det træner Reijo Liljendahl, der var køber.
Calypso di Poggio går nu i træning hos Erik Bondo.
Se video med Calypso di Poggio – klik her
I øvrigt er salgslisten fra auktionen nu opdateret med navne, og heraf fremgår det at det var Scuderia Bivans, der købte de to dyreste heste til hhv. 175.000 og 145.000 Euro.
Johan Untersteiner havde fået det store checkhefte med til Italien, og købte tre heste til en samlet pris af 232.000 Euro.
Dyrest i denne trio med 140.000 Euro var Crown Wise As – Muscle Hill-hingst, der er lillebroder til Peter Wilhelmsens 3-årige hoppe, All Wise As.
Link til auktionens resultater – klik her