TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansker-træneren Per Engblom har fået udelukkelse udsat

af | 6. mar 2024 | Nyheder

Svenske Per Engblom, der har stor succes i USA, hvor han bl.a. har flere danskejede heste i træning, har appelleret sin udelukkelse på 380 dage samt bøde 6.000 Euro.

Træner Per Engblom – her med Epos Østervang,

En ting, er Per Engblom har appelleret, men det giver ikke umiddelbart opsættende virkning.

Det kan kun New Jersey Racing Commission gøre, og det er netop sket.

Det betyder, at Per Engblom fortsat kan starte heste i amerikanske løb frem til sagen, får en endelig afslutning.

Havde New Jersey Racing Commission ikke accepteret Engbloms appel var udelukkelsen på 380 dage trådt i kraft den 15. marts.

Allerede nu er dopingsagen med hesten Mon Amour mere end 10 måneder gammel.

Det var i forbindelse med en start på The Meadowlands den 29. april 2023 at en dopingprøve – udtaget før løbet – viste sig at indeholde forbudte medikamenter som Oxycodone, Carisprodol og Meprobamate.

Per Engblom, der ikke tidligere i sin trænerkarriere har haft en positiv dopingprøve, mener at hesten har fået de forbudte stoffer i sig, ved kontaminering.