Den 2-årige Wishing Stone-søn, Shoshie Deo, der lørdag var ude i sit første baby-race på The Meadowlands, noteredes for 1.14.6.
For første gang i år var der i lørdags baby-race på The Meadowlands, og blandt de startende heste var danskejede Shoshie Deo, der tilhører første årgang efter Wishing Stone.
Shoshie Deo ejes af Gunnar Christiansen og dennes bonus-datter, Anne Mette Minor og blev indkøbt på Lexington-auktionen i fjor for 10.000 dollars.
Gennem vinteren har Anne Mette Minor selv stået for optræningen af den 2-årige hingst, men nu har hendes ex-mand Dewayne Minor overtaget den daglige træning efter han er flyttet sin træningsstald fra Florida og op til Saratoga i Staten New York.
I lørdagens baby-race placerede Dewayne Minoor Shoshie Dei ude i andet spor fra start, og her lå den hele vejen.
Efter en afslutning på 1.11.6/400 m kom Shoeshie Deo hjem i 1.14.6 og er således klar til at starte, når de første 2-årsløb afvikles på The Meadowlands.
Løbet vandtes af Bautista (Muscle Hill) med Yannick Gingras i 1.14.0 foran helbroderen til Father Patrick og Pastor Stephen, Brother N Arms (Cantab Hall) med David Miller i 1.14.2. Begge trænes af Jimmy Takter