Den 3-årige danske vallak, Lynet McQueen med Vidar Hop vandt lørdag eftermiddag sin fjerde sejr i træk!
Lynet McQueen (Conlight Ås), der er opdrættet af Niels Peder Toft samler sejre på stribe, og karrierens femte sejr i 11 starter – og den fjerde i træk – blev hentet i lørdagens 1. løb på Bjerke.
Lynet McQueen var banket ned til 13:10, og dokumenterede ved en sikker start til mĂĄl sejr, at spillerne havde set rigtigt,
Efter at have taget spids efter 1.12.2/500 m og afslutning efter 1.13.8/500 m, sejrede Lynet McQueen i 1.14.9a/2100 m – præmie 30.000 NOK.

Det er nu blevet til 124.318 NOK i præmier.
I 3. løb var Magnus Ladegaard-trænede Manhattan Trot med Stefan Persson til start – parret fik et godt løb i vinderhullet, men kunne ikke følge med de sidste 400 meter og sluttede på en sjetteplads i 1.14.5a/2100 m – præmie 7.000 NOK.
Løbet vandtes af Oksamit WH (Readly Express) med Åsbjørn Tengsareid i 1.13.9 – præmie 100.000 NOK.