Danmark har en lang tradition for hesteavl – fra legendariske travheste til kongelige rideheste. I denne artikel ser vi på nogle af de mest bemærkelsesværdige danske heste, der har vundet berømte løb gennem årene. Disse triumfer har ikke kun sat Danmark på travsportskortet, men også tiltrukket sig opmærksomhed fra hestevæddeløbfans over hele verden.

Hestevæddeløb i Danmark: Historien i korte træk
Nutidens store begivenheder inden for travsport kan spores helt tilbage til middelalderen, hvor kapløb blev afholdt i forbindelse med festligheder og markeder. Dengang var disse løb ganske uformelle, og det var først i 1800-tallet, at sporten begyndte at tage en mere organiseret form, som minder om det, vi kender i dag.
I det 19. århundrede tog sporten for alvor et skridt fremad, med stiftelsen af de første væddeløbsbaner og rideklubber. Et af de mest kendte eksempler er Klampenborg Galopbane, som blev åbnet i 1910. Banen er til dato stadig centrum for dansk galopsport. Nogle af de mest prestigefyldte løb i Danmark bliver afholdt der, inklusiv Dansk Derby.
Teknologisk innovation har naturligvis også fundet vej ind i hesteverdenen. Det betyder både bedre træningsudstyr, avanceret dataanalyse med kunstig intelligens (AI), og giver mulighed for at spille på heste på farten, direkte fra vores mobiltelefoner.
Hvem er de mest vindende danske heste nogensinde?
Dansk travsport har produceret nogle fremragende travheste gennem tiderne. Her er de fem mest vindende af dem, sorteret efter præmier vundet i kroner.
- Ecurie D (se mere nedenfor)
- Uza Josselyn
- Rival Damkær
- Indus
- Slide So Easy
Ecurie D
Denne danskfødte hingst blev født i 2016 og har været en stjerne på travbanen lige siden sin debut på Solvalla, som han vandt. Ecurie D er pt. Den mest vindende hest i dansk travsportshistorie. Han havde sit sidste løb i 2022, og er i dag en eftertragtet avlshingst med en avlspris på 10.000 amerikanske dollars.
Tarok
Tarok er en sand legende inden for dansk travsport. ”Dannebrog på fire ben” var kendt for både sin fart og udholdenhed i årene mellem 1972-1986. Han har endda inspireret en film, som fortæller om hans liv og karriere.
Andre nævneværdige danske heste
Udover travsport har danske heste også gjort sig bemærket i andre discipliner. Lad os nu se på nogle af de mest berømte danske heste gennem årene.
Malgré Tout
Malgré Tout var den hvide vallak som var berømt for at bære Kong Christian X under Genforeningen i 1920 (hvor Sønderjylland blev genforenet med Danmark). Hingsten var så utroligt hvid, at nogle troede den var kalkeret. Malgré Tout måtte desværre aflives i 1922, grundet sygdom.
Sirocco
Denne Danske Varmblod blev Årets Dressurhest i 2014. Sirocco kom fra Stutteri Strandagergård, hvor han blev avlet af Jens Jørgen Abildskov. Hans stamtavle og potentiale førte til en budkrig på auktion, med en endelig salgspris på godt over en halv million danske kroner.

Kendte danske stutterier
Her i Danmark har vi adskillige stutterier i topklasse, hvilket har haft indflydelse på avl af både rideheste og travheste. Lad os nu se nærmere på nogle af de allermest prominente danske stutterier.
Stutteri Ask
Baseret i Martofte på Fyn, er Stutteri Ask kendt for at producere heste som præsterer på topniveau, både herhjemme og i udlandet. Deres speciale er avl af heste med fremragende springegenskaber og et godt temperament.
Blue Hors
Et af de meste kendte dressur-stutterier ikke kun herhjemme, men i hele Europa. Blue Hors specialiserer sig i at uddanne både ryttere og heste samt afholde diverse kurser og events.
Stutteri Hjortebo
Dette Bjerringbro-baserede stutteri har et unikt avlsprogram for fuldblodsheste som har stort fokus på genetik og velfærd. Dette er med til at sikre høj kvalitet i deres hesteopdræt
Hjortebo har faktisk været det mest vindende fuldblodsstutteri 10 gange, og opdrættet over 200 heste i alt
York Stutteri
York Stutteri er også specialiseret i fuldblodsheste, som har tradition for at gå hen og vinde store løb.
Stutteri Shadow
Har gennem årene avlet topheste, der har vundet nogle af travsportens største løb – bl.a. Dansk Trav Derby
Konklusion
Danmarks hestevæddeløbshistorie strækker sig fra 1800-tallet til i dag, hvor danskfødte heste har vundet millionvis af præmiekroner, inspireret film, og vundet nogle af de mest prestigefyldte løb verden over. Dansk opdrættede heste har meget at byde på.
Betalt indhold