Selv om Dansk Hestevæddeløb endnu ikke har offentliggjort det endelige antal af bedækninger i dansk travavl 2024, så er tendensen klar – meget færre hopper bedækkes eller insemineres.

For blot to år siden kunne Dansk Hestevæddeløb/DTC rapporterer, at der var foretaget 831 bedækninger/insemineringer i Danmark.

I 2023 var tallet faldet til 563.

Foreløbig er der på trav.dk angivet 259 bedækninger, men enkelte hingstholdere og udbydere af frossen sæd, har endnu ikke indrapporteret deres antal af bedækninger/insemineringer.

Baseret på deres tal fra tidligere år kan der næppe forventes flere end yderligere 200, så det danske bedækningstal ender på omkring 460.

Det er en tilbagegang på 19% fra 2023 og ikke mindre end minus 44.6% i forhold til 2022!!

Er vi optimistiske og regner med en følprocent på 60, så er der udsigt til at der i 2025 bliver født 276 travføl i Danmark.

I år kan vi med et bedækningstal i 2023 på 563 forvente omkring 340 føl!

Færre fødte føl giver færre startheste om et år, og dermed problemer med at gennemføre et løbsprogram, som vi kender det i dag.

Problemet er ikke kun et dansk problem.

Billedet er det samme i Skandinavien.

I Sverige er bedækningstallet faldet med 14% – I Norge med omkring 20%

Omkostningerne i hestevæddeløbssporten er blevet for store.

Det er et samfundsskabt problem.

Løsningen er meget højere præmier i løbene.

Men hvordan skaffer sporten det?

Trav- og galopsporten har igennem de senere år vist, at man har formået at vende udviklingen på tilskuersiden.

Der kommer nu mange flere til trav og galop end der gjorde for blot fem år siden.

Men hvis ikke sporten udvikles – ikke blot med antallet af fødte føl, men også med aktive udøvere – det være sig amatører, professionelle, hesteejere og opdrættere – så bliver der ingen væddeløb at overvære om nogle år.

Der findes ingen lette løsninger – hvis de i det hele taget findes – så trav- og galopsporten kan drives med professionelle hesteejere og trænere i samdrægtighed med amatører.