Jeppe Juels Sunshine Avenue og Kim Pedersens Kalle May var begge til start på Axevalla og var spilfavoritter i deres respektive løb.
Sunshine Avenue skulle ud i et montéløb, og med Jonathan Carré i sadlen var sejren jo næsten hjemme.
Men sådan kom det ikke til at gå.
Det så ellers fint ud for parret, der tog spids fra start og fik lov til at føre i 1.16-tempo undervejs – de d første 1500 meter gik efter 1.15.7.
Ind i opløbssvinget satte Carré turboen til hos Sunshine Avenue, men favoritten svarede igen ved at rulle over i galop, og så var førstepræmien på 60.000 SEK forduftet.
Sunshine Avenue kom tilbage i trav og blev nummer fem i 1.16.3/2140 m – præmie 10.000 SEK.
Løbet vandtes af Global Enjoy med Emilia Leo i 1.14.4.
Kim Pedersens derbyhåb, Kalle May med Björn Goop var til start i et løb for heste, der max. havde tjent 285.000 SEK – Kalle Mya starter med 283.918 SEK, så man må sige, at den var perfekt meldt ind.
Fra spor 11 bag startvognen kom Kalle May fint igennem og sad tidligt som nummer, men efter 500 meter sendte Björn Goop den frem i angreb og nåede op udvendigt på den førende Ciao Broline med Nathalie Blom, der forsvarede sig.
De første 1000 meter efter 1.11.3 – men så havde Kalle May også fået nok og galoperede – den kom relativt hurtigt i trav, men galoperede så på ny og blev diskvalificeret.