Hoppe Derbyvinderen, Tast of Bourbon vandt søndag eftermiddag Prix de Monflanquin på banen i Bordeaux, der var programmets hovedløb.
Jean Pierre Dubois sad selv i sulkyen bag den 5-årige Donato Hanover-hoppe, der havde 25 meter tillæg på distancen 2650 meter.
Dubois kørte tidligt fremad i løbet og via tredje spor i første sving kom Tast of Bourbon frem i dødens. Her lå den til opløbet hvor hollandske Berry’s Boy (Love You) angreb udvendigt men Tast of Bourbon forsvarede sig glimrende og sejrede i 1.14.8/2675 med en længdes penge til Berry’s Boy, der noteredes for 1.15.6/2650 m.
Der var 15.750 Euro i førstepræmie, og dermed har Tast of Bourbon nu tjent 266.273 Euro – eller små 2 millioner kroner i samlet indtjening
Se løbet på dette link  klik her .
Jean Pierre Dubois kører i blå dragt med gul hjelm.