Kaj Jensen-trænede Donna Lupo med Thomas Uhrberg i sulkyen satte onsdag aften dansk rekord for 2-årige hopper, da den vandt en sikker sejr på Jägersro.
Det var et ordentlig tryk Ariana Trøjsborgs hidtidige danske rekord på 1.16.2 for 2-årige hopper i voltestart fik onsdag aften på Jägersro,.
Her sejrede Kolin Stable ApS og J. H. Jensens Donna Lupo med Thomas Uhrberg i sulkyen meget sikkert i 1.15.3/1640 m!
Det var femte start for Donna Lupo og anden sejr. Vinderpræmie 30.000 SEK.
-Vi fik en meget fin start, og selv om vi fik tryk undervejs, så holdt hun sig foran hele vejen til mål og sejrede sikkert, sagde Uhrberg efter løbet.
Som Ariana Trøjborg er Donna Lupo efter Great Challenger, mens hendes moder er en anden 2årsstjerne, nemlig Lupo Bianca (Re dei jet), der i sin tid vandt Jydsk 2-årings Grand Prix.
Donna Lupo er blot anden startende afkom efter Lupo Bianca.
Det første, Alpha Nero (Credit Winner) startede 7 gange uden at vinde løb blev aflivet i 2016.
Desuden har Lupo Bianca to hopper, begge efter From Above US – Evita Bianca og føl fra i år.