TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk nedtur på Jägersro

af | 9. apr 2017 | Nyheder

Tano Bork fik brudt sin status som ubesejret i monteløb og Amazing Dynamite galoperede direkte fra start.

Det kunne godt have gået bedre for de danske farver på Jägersro’s V75-dag lørdag end det gjorde.

Tano Bork med Christina Lindhardt var favorit i monté-løbet, men kunne ikke fange førende Olympic Kronos (Viking kronos) med Stephanie Werder, der sejrede sikkert i 1.12.2a/1640 m, mens Tano Bork besatte andenpladsen i 1.12.4.

Palermo Tårs med Nicole Marsing var nummer fire og Rolf Lynghøj med Rikke Rohbach Bonde nummer fem. Begge i 1.13.0.

Der har hhv. 20.000, 7.500 og 5.000 SEK til de tre danske heste i præmier.

Olympic Kronos vinder sikkert foran Tano Bork

Amazing Dynamite med Ken Ecce var for godt afsted i første startforsøg i V75-6 – det kostede Ecce 2.000 SEK i bøde. I gyldig start satte Amazing Dynamite afsted i galop, og så var enhver vinderchance forduftet.

Heller ikke eftermiddagens allerstørste favorit, Mosaique Face med Lutfi Kolgjini kunne indfri forventningerne.

Parret havnede i andet par udvendigt, men kunne ikke blande sig i kampen om sejren, der gik til evigtunge  Spring Erom (Gentle Star) med Christoffer Eriksson i fornemme 1.11.3a/2140 m foran Västerbointhenews med Peter Untersteiner i 1.11.4.

Med sejren kvalificerede Spring Erom sig til finalen i Olympiatravet.

Spring Etrom – klar til Olympiatravets finale. Foto Kanal 75