27 dec2012
Dansk i Sverige og Norge
Vi noterede en dansk sejr på både Åby og Bergen Travpark i aften.
På Åby gik Svend Dyhrberg-trænede Pearl Follo (Rite On Line) til tops for Stefan Söderkvist i tiden 1.15,8a/2140 meter.
Der var 50.000 SEK til den svenskregistrerede vinder, der er opdrættet og ejet af Ivar Kvernrød.
På Bergen Travpark blev de danske farver forsvaret af Bounty Toftebjerg-datteren Pomodoro Gubi, der tog årets første sejr i tiden 1.17,7/2120 meter.
Der var 20.000 NOK til vinderen, der blev kørt til sejr af Svein Ove Wassberg. Wassberg var i øvrigt aftenens profil i Bergen med tre sejre og passerede for første gang i karrieren 100 sejre på en enkelt sæson.
Pomodoro Gubi er opdrættet af Torben Hinrichsen.