TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dansk i E3-finaler

af | 12. aug 2014 | Nyheder

Da der i aftes blev kørt kvalifikationsløb til finalerne i den svenske E3 Kort-serie på Färjestad var den danskfødte Anna Greta blandt vinderne.

Anna Greta (Chocolatier – Affinity) er opdrættet af Thomas Lind-Holm og blev under navnet Virgin Rain solgt på Elitauktionen 2012 for 230.000 SEK til en hesteejer ved Thomas Uhrberg.

Her var den frem til sidste efterår, hvor den blev flyttet til Fredrik Persson, og det var også ham, der sad i sulkyen i aftes.

Anna Greta sejrede sikkert i 1.12.6a/1640 m og fik 80.000 SEK for sejren.

Der blev i alt afviklet fire indledende afdelinger til Hoppe-løbet, og de tre øvrige afdelinger vandtes af hhv. Sheava Vik (Donato Hanover) 1.12.4 – Spring Kronos (Viking Kronos) 1.12.3 og Littlemisssunshine (Igor November) 1.13.7.

Ved den efterfølgende lodtrækning om startpladserne til finalen, der køres den 23. august på Romme, fik Anna Greta spor 1.

Hos hingstene dokumenterede Al Dente (Scarlet Knight) på ny sin suveræne status i årgangen, da den legende let vandt i 1.11.8a/1640 m.

I et Ungdoms/Lærlingeløb vandt Rocking Simoni (Jag de Bellouet) for Linus Svensson i 1.14.8a/2140 m – præmie 20.000 SEK.

Dermed kom Rocking Simoni over 200.000 SEK i indtjening – den trænes af Jimmi Ehlers.