Søndagens program på Arcoveggio-banen i Bologna blev indledt med en sikker sejr til danske Meera Wynn.

Meera Wynn (Calgary Games) med Antonio di Nardo startede for fjerde gang, og denne gang holdt hun sig i trav hele vejen og sejrede sikkert i ny rekord 1.15.3a/1600 m – det var anden gang Meera Wynn holdt sig i trav – og anden gang hun sejrede.
Meera Wynn, der er opdrættet af Stutteri Wynn, fik 4.138 Euro for sejren og har dermed tjent 7.358 Euro .
Hendes moder er Expensin Attitude – en helsøster til avlshingsten Dominion Beach.