Torsdagen bød på to sejre og to andenpladser til danske travere på norske baner.
På Drammen kunne Absolutelynoexcuse (Classic Grand Cru) med Åsbjørn Tengsareid vinde sin fjerde sæsonsejr i 14 forsøg.
Absolutelynoexcuse var næstfavorit, men fik let spil da favoritten galoperede og sejrede sikkert i 1.17.5a/2100 m – præmie 12.000 NOK. Absolutelynoexcuse har nu startet 31 gange i karrieren og har vundet 8 sejre og tjent i alt 177.485 NOK.
Bergen Travpark havde løb torsdag aften, og her vandtes montéløbet af Tristan Dalimo (Mr Pine Chip) med Victoria Steine i 1.18.1/2100 m – præmie 14.000 NOK.
Det var anden start i monté. I debuten var Tristan Dalimo nummer to.
Det var også dansk på andenpladsen bag Tristan Dalimo ved Tyson Hastrup, der fik sin monté-debut. Tyson Hastrup løb 1.19.3 og fik 7.000 NOK i præmie.
Tidligere på aftenen var Armagedon Vivel nummer to i 1.18.6/2620 m – præmie 8.000 NOK. Her sejrede Cash Converter, der tidligere har været i træning hos Marc Bæk Nielsen.