TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

CC-vinder tilbage på vinderpladsen

af | 3. jul 2014 | Nyheder

For første gang siden Copenhagen Cup-sejren i juni måned i fjor vandt Mr Picolit i aftes.

Mr Picolit med Torbjørn Jansson vinder sikkert i banerekord 1.10.9. Foto Kanal 75.

Mr Picolit med Torbjørn Jansson vinder sikkert i banerekord 1.10.9. Foto Kanal 75.

Mr Picolit, der ved Copenhagen Cup-sejren i 2013 blev trænet og kørt af Åke Svanstedt, løb ind i problemer kort tid efter og startede blot en gang yderligere i 2013.

Efter Svanstedt er emigreret til USA har Rauel Engblom overtaget træningen af Scarlet Knight-sønnen og fået den tilbage i løbsform.

I aftes var det således 7. gang i år at Mr Picolit startede, og med Torbjørn Jansson i sulkyen vandt den sikkert hovedløbet på Lindesberg i ny banerekord 1.10.9a/1640 m foran Occhione Jet med Erik Adielsson i 1.11.3.

Elitlopsvinderen 2013, Nahar med Robert Bergh, var fejlfri, men måtte nøjes med en femteplads i 1.11.5.

I V86, hvor der var jackpot, blev gevinsten på små 1.4 millioner kroner til 7 systemer – et af dem var spillet efter kun førstepræmiepuljen, og her blev gevinsten 2.6 millioner kroner.

Alle vindende systemer var spillet i Sverige.