TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bvlgari Peak galoperede

af | 21. jul 2017 | Nyheder

Den danske Derbyfavorit Bvlgari Peak var godt fremme i feltet, da opløbssvinget blev rundet i et 4-årsløb på Axevalla, men så gik det galt.

Det var en hård opgave den danske Derbyfavorit, Bvlgari Peak med Thomas Uhrberg var ude på fredag aften på Axevalla, og det endte i galop med 250 meter tilbage.

Bvlgari Peak galoperede. på Axevalla.Arkivfoto Hesselborg Foto

Steen Juul havde valgt at sende Bvlgari Peak til Axevalla for at starte i en løb for 4-åringer med en førstepræmie på 100.000 SEK.

Fra startspor seks var Bvlgari Peak godt med fra start og lÃ¥ pÃ¥ en tredjeplads. De første 500 meter efter 1.11.8 – derefter blev der pullet op til 1.19 de næste 500 meter.

Det betød, at feltet blev samlet, og den dødens Bvlgari Peak var kommet ud i, blev afløst til andet par udvendigt, da Explosive Merlot med Robert Bergh kom frem efter 750 meters kørsel til dødens.

Det var dog kun kort tid, at Bvlgari Peak kunne lune sig i ryg, for med 700 meter tilbage galoperede Explosive Merlot pludselig.

Men nu var tempoet også sat op igen og de første 500 meter på den sidste omgang blev afviklet efter 1.11.!

Opløbssvinget rundt lå Bvlgari Peak udvendigt på den  førende Stepping Spaceboy, men med 250 meter tilbage tabte Bvlgari Peak travet og galoperede og blev diskvalificeret.

Stepping Spaceboy (Dream Vacation) med Stefan Söderkvist kunne vinde forholdsvis sikkert i 1.12.7a/2140 m foran Handsome Brad og norske Chief Orlando.