TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Breeders Crown-finaler: Stor aften for Åke Svanstedt

af | 29. okt 2023 | Nyheder

Åke Svanstedt dominerede nattens Breeders Crown-finaler på Hoosier Park i Indianna og vandt tre ud af fire finaler for travere – var nummer to i den fjerde! – Danskejede Bond vandt BC-finalen for 3-årige hopper.

Åke Svanstedt. Arkivfoto

Åke Svanstedt er inde i sin hidtil bedste sæson i USA, og har allerede kørt omkring 1.5 millioner dollars mere ind i år end han gjorde i hele 2022!

Årets Breeders Crown-finaler har skæppet godt i regnskabet med samlet 1.591.500 dollars i indkørte præmier.

Fire finalesejre og to andenpladser blev det til.

Fredag vandt Svanstedt med den 2-årige hoppe, Warrawee Michelle og fulgte op lørdag med sejre med den 3-årige hoppe Bond, der i sin ejerkreds har danske Lars Berg. Desuden blev det til sejre i afdelingerne for såvel ældre hopper – Jiggy Jog, som Dexter Dunn kørte og ældre hingste, Southwind Tyrion, som Svanstedt selv sad bag.

Bond med Åke Svanstedt Lisa Photo

Warrawee Michelle og Bond hentede de to største præmier, idet de hver fik 300.000 dollars i præmie.

Bond (Southwind Frank) vandt i 1.09.2, hvad der var ny banerekord for 3-årige hopper – hun henviste staldkammeraten Special Way (Walner) som Tim Tetrick kørte, til andenpladsen.

4-årige Jiggy Jog (Walner) med Dexter Dunn vandt i 1.09.1 og fik 200.000 dollars i førstepræmie.

Svanstedt-trænede Alrajah One med Dexter Dunn var storfavorit i Breeders Crown for ældre hingste, men var ikke som bedst og sluttede uplaceret i 1.10.5.

Nu kunne Svanstedt i stedet vinde en sikker sejr med Southwind Tyrion (Muscle Hill) i 1.09.8 – her var der 300.000 dollars i førstepræmie.

De 3-årige hingstes opgør vandtes af Hambletonian-vinderen, Nancy Takter-trænede Tactical Approach med Scott Zeron i 1.09.2 – 1.25 længde foran Up Your Deo (Walner) med Åke Svanstedt.

Her var førstepræmien på 336.000 dollars og efter sejre i såvel Hambletonian, Kentucky Futurity og Breeders Crown må Tactical Approach været sikker på titlen som Årets 3-åring og nok også Årets Traver.