Næppe er kataloget til Selected Sales-auktionen på Nykøbing F Travbane gået i trykken, før der kom en vigtig tilføjelse til en af auktionens heste.
På The Meadowlands var der lørdag formiddag baby-races, og her løb den 2-årige svenskfødte Hennessy AM 1.12.5 på en tredjeplads.
Hennessy Am (Muscle Hill) med Christian Lind, der førte undervejs med mellemtider på 1.13.0, 1.13.1 og 1.12.5 og sluttede af efter 1.12.0 og besatte tredjepladsen i løbet. Vinderen, Hayek (EL Titan) løb 1.12.3.
Hennessy AM, der kostede 100.000 dollars som åring i Lexington, er første afkom efter Crysti Dream (Infinitif), hvis andet afkom, Iraheta Am (Uncle Lasse) kommer i ringen som katalog nummer 2 på Selected Sales-auktionen på Nykøbing F.
Iraheta Am tilhører første årgang efter tophesten Uncle Lasse,

Hennessy AM og Iraheat AM kommer ud af en meget spændende moderlinje.
Moderen Crysti Dream 1.12.2 – 127.821 SEk er søster til bl.a. Brigham Dream (Kaisy Dream) 1.10.0 – 639.981 dollars samt Crys Dream (Taurus Dream) 1.10.5 – 774.530 dollars – hun er netop nu meget aktuel med sine to tyske afkom, helbrødrene Classic Connection 1.10.9 – 210.620 Euro og City Guide 1.13.3 – 107.130 Euro.
