Lørdag den 12. august køres millionløbet Åby Stora Pris og feltet er ved at tage form
Åby Stora Pris er et heat-løb og det betyder, at den endelige vinder er den hest, der har vundet to heat – enten ud af to eller af tre. Distancen er 1640 meter auto.
Hvert heat er doteret med 400.000 SEK i førstepræmie og til den endelige vinder er er 1.2 mil. SEK.
Det betyder, at vinder en hest begge heat får den i alt 2 millioner SEK i præmie.
Det er ingen nem opgave for sportschefen på Åby Travet, Jon Walter Petersen at få samlet et attraktivt felt på otte topheste, for udbuddet af storløb har været mange henover sommeren, men akkurat som med Copenhagen Cup er Petersen slået ind på den vej, at han forsøger at finde morgendagens store stjerner – og dog.
For BBS Sugarlight er med i de seks heste, der foreløbig er inviteret og har takket ja.
Erik Bondo er den sidste træner, der har fået en invitation og takket Ja – det er til 5-årige Turno di Azzurra, der senest vandt på Jägersro.
De øvrige inviterede er udover de to nævnte Canari Match, Volstead, Whitehouse Express og den kun -årige Muscle Hustle.