Frank Erichsen – bedre kendt som ”Bonderøven” fra DR TV vil starte et projekt muldyr og i den forbindelse søger han efter travhopper.

Frank ERichsen – alis Bonderøcen fra DR TV vil nu lave muldyr. Foto Peter Wath DR
– Jeg er blevet kontaktet af Frank Erichsen, alias “Bonderøven”, som i 2016 starter et muldyr-projekt, fortæller dyrlæge Carsten Sørensen fra Hesselager Dyrlægerne.
-Til dette skal han bruge 6-8 hopper, som i løbet af sæsonen vil blive bedækket af en æselhingst, og han vil meget gerne bruge travhopper.
-Jeg tror, at Frank Erichsen har fået inspirationen med at ville bruge travhopper fra Sverige, hvor man i en ridelejr har muldyr som pakdyr, og de er avlet på travhopper, og disse muldyr har et meget fint og roligt temperament, siger Carsten Sørensen videre.
– Hopperne vil blive opstaldet på et stutteri i nærheden af Grenå på Djursland og låne-/lejeperioden forventes at være frem til føllenes fravænning i efteråret 2017.
– Interesserede hoppeejere bedes sende mig en SMS på tlf: 2440 0205, og så vil jeg formidle kontakten til Frank Erichsen, slutter Carsten Sørensen.

I USA bruger Amish-folket Muldyr i arbejdet på marken,
Muldyr ser vi ret sjældent herhjemme.
I USA er de mere udbredte – især blandt Amish-folket, der bruger dem i markarbejdet.
Der kan være stor forskel på størrelsen af et Muldyr – det afgør valget af hoppe.
Bedækker man en æselhoppe med en hest, så får man et Mulæsel.