TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard. Jeg skal ikke flytte til USA!

af | 27. sep 2024 | Nyheder

Den norske netside, trav365.no skriver i dag, at Bo Westergaard er på vej til at etablere sig som træner i USA. – Det benægter Westergaard klart og tydeligt over for travservice.

Bo Westergaard. Hesselborg Foto

-Jeg skal ikke flytte til USA og jeg skal ikke være træner i USA. Jeg har en familie i Danmark og kan derfor ikke flytte til USA, siger Bo Westergaard til travservice.dk.

På trav365.no står der bl.a.

– Når det gjelder Nordic Dancer så er vi i disse dager i ferd med å lande en gård i Kentucky for Bo Westergaard. Etter planen skal hesten gå dit, derfor ble han ropt tilbake i dag på Åby Yearling Sales, sier Jan Petter Hansen til Trav365.

-Det er korrekt at jeg pt er i Lexington – det har jeg været hvert eneste år i de sidste 10-15 år sammen med gode venner og hesteejere, men det er udelukkende for at opleve de fine ungheste og stemningen omkring amerikansk travsport, siger Bo Westergaard videre.

-På de mange ture vi har taget til Kentucky, har vi også været rundt at se på farme – andet ville da være unaturligt, når vi alle er inden for travsporten. Men derfra og så til at skulle købe en farm er der meget langt, og det er slet ikke på tale.

-Det er dog ingen hemmelighed, at vi har talt om, at hvis man engang skulle flytte til USA, så skulle det være til Kentucky, for det er her det sker nu med store præmier og flere nye væddeløbsbaner.

-Men det har været en drøm, og den drøm kan i hvert fald ikke udleves på nuværende tidspunkt med min dejlige hustru og børn, som ikke kan flyttes til et andet land, siger Bo Westergaard.

-Med hensyn til Nordic Charm og Jan Petter Hansen, Nordic Horse Farm så talte vi sammen torsdag aften efter hesten var købt tilbage på auktionen i Åby, da den ikke nåede mindsteprisen, siger Bo Westergaard videre.

-Vi har aftalt, at den nu skal til USA og gennem Preferred Equine Marketing er Nordic Charm anmeldt til Harrisburg-auktionen, hvor den kommer med i Mix-auktionen, siger Bo Westergaard.

Med Bo Westergaard på turen til USA er Øjvind Skøie, Skøie Racing, der bl.a. ejer Ivana Nordic.

-Jeg har kendt Bo i 15 år og har rejst med ham til Lexington de sidste 10 år. Vi har været rundt at se på mange farme, men udelukkende for at se og lære nyt, siger Øjvind Skøie.

-Det har aldrig været på tale, at Bo skulle flytte herover eller at jeg skal investere i amerikanske heste. Vi er på en ”drengetur” igen i år og lighed med tidligere år skal vi nyde opholdet og hygge os, siger Øjvind Skøie.

I dag kom meddelelsen om, at Bo Westergaard har anket sin udelukkelsesdom på 5 år, som han nyligt blev idømt.

-Jeg er nødt til at have lidt længere tid til at afvikle min forretning – derfor har jeg anket, siger Bo Westergaard.