TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bo Westergaard: Det kan lade sig gøre!

af | 7. jul 2023 | Nyheder

Bo Westergaard skal deltage i to storløb i dag – på to baner i to lande med to timers interval.

Bo Westergaard Foto Burt Seeger

På Spar Nord Arena i Aalborg skal Bo Westergaard køre In My Way Damgård i Grand Circle 3 års Championatet med start klokken 17.27!

På Jarlsberg Travbane i Norge skal Bo Westergaard Painted Genius i 4. løb – start klokken 19.30.

Der er altså små to timer fra Bo Westergaard kører i stald med In My Way Damgård i Aalborg til han skal sidde bag Painted Genius på Jarlsberg.

-Det hele er arrangeret. Jeg bliver kørt til Aalborg Lufthavn – her står et propelfly klar til at flyve mig til Tønsberg flyveplads – flytiden er beregnet til 1 time og 10 minutter. Tønsberg flyveplads ligger ikke langt fra Jarlsberg Travbane, så det skulle kunne lade sig gøre at nå det, siger Bo Westergaard.

Men der skal ikke være for mange trafikpropper i Aalborg før tidsplanen skrider.

Ifølge Google Maps tager det 20 minutter at køre fra væddeløbsbanen til lufthavnen.

I Norge tager der 9 minutter at køre fra lufthavnen til væddeløbsbanen, så teoretisk har Bo Westergaard 20 minutter at løbe på!

I Aalborg er staldpersonalet klar til at tage sig af In My Way Damgaard efter løbet, og i Norge er der personale, der har gjort Painted Genius klar til start.

Painted Genius skal deltage i den norske udgave af Sprintermästaren, Jarlsberg Grand Prix.

Her køres to indledende afdelinger, hvorfra de fem bedste går til finalen, der er doteret med 300.000 NOK i førstepræmie.

Bo Westergaard har også starthest i den anden afdeling, Thai Kansas.

Baneprogrammet til Jarlsberg kan downloades på dette link – klik her