TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Billunds store dag

af | Nyheder

I eftermiddag har Billund Trav sin største dag på året med afviklingen af 4-årsløbet Sprintermesteren.

Sprintermesterens historie går tilbage til 1981, hvor Danny Pitt (Pay Dirt) med Niels Nejsig Larsen vandt i 1.19.1a/1600 m.

Siden kom der både mere fart og flere penge i præmiepuljen, og gennem årene har mange fine heste – såvel danske som udenlandske præget løbet.

Billund Travs banerekord på 1.11.2 er sat i Sprintermesteren 2017 af svenske Racing Mange, der sejrede med gæstekusken Ken Ecce i sulkyen.

Årets udgave af Kentuar.com – Sprintermesteren med en samlet præmiesum på 150.000 kroner – har 10 heste til start på distancen 1600 meter auto.

1600 meter er ingen optimal distance at afvikle løb på når banen som i Billund er 1200 meter i omkreds.

Det betyder, at startstedet er midt i opløbssvinget, og for ikke at gøre deltagelsen i et 1600 meter helt håbløs for de heste, der måtte trække numrene 7 og 8, er der kun 6 heste i første række bag startvognen, og 4 i anden række.

Startpladserne er altså af uhyre stor betydning i eftermiddagens løb, og det drager bl.a. sæsondebutanten Dontpaytheferryman (Cantab Hall) med Birger Jørgensen med startspor 1 nytte af.

Til gengæld er den tysk/hollandske gæst, Very Impressive S (Sj’s Caviar) med Cees F. Kamminga havnet ude i spor 6.

Hos Bet25 kan man i skrivende stund få 4 gange pengene på Very Impressive S – det ligner et godt tilbud – trods startpladsen udvendigt på vingen.

Bet25 har Dontpaytheferryman som favorit til odds 2,75.

En hest, der også kan blande sig, er Zohar Font (Varenne) med Rene Kjær fra anden række.

Den var senest nummer to på Copenhagen Cup-dagen i det gode 4-årsløb, men blev diskvalificeret for trængning mod Dumbo på opløbshjørnet.

Kan blande sig her og står pt til 8 gange pengene!

I Aveve Hoppesprint med en førstepræmie på 30.000 kroner er der også 10 heste til start, og også her kan vinderen være hesten fra startspor 6 – nemlig italienske Zante Grif (Varenne) med Robin Bakker.

Hurtigklassen mødes i Travkongen – også med 30.000 kroner i førstepræmie, men over 1900 meter auto.

Slide so Easy med Flemming Jensen, der håber på en invitation til Oslo Grand Prix den 9. juni, må være oplagt vinder her – især efter O’Grady er udgået på grund af hoste.

Løbene i Billund starter klokken 12.45 – og som altid trænerkommentarer, eksperttips og baneprogram på www.fasttrackracing.dk