På Bergen Travpark var en af torsdagens mest suveræne vindere den danske hoppe Idaho – og så ser vi på den norske hingstestatistik

Idaho havde sin træner Ove Wassberg i sulkyen, og han dirigerede Michael Turns-hoppen til en overlegen sejr i 1.16.7/2120 m – præmie 16.000 NOK.
Idaho, der kommer ud af en søskendeflok med Barolo, Evita, Angelina, Generalen m.fl., er lidt af dem i præstationer og indtjening og har nu blot tjent 133.085 NOK i 28 starter, der har givet 3 sejre og 5 andenpladser. Opdrætter er Torben Christiansen.
Apropos Michaels Turn, så viser den norske hingstestatistik, at Muscle Hill-sønnen, som ejedes af Gunner Christiansen, er den danskopstaldede hingste, der har haft de bedste afkomsresultater i Norge.
Michael’s Turn er på 21. plads – han har 10 afkom til start i alt 31 gange, det er blevet til 7 sejre, 5 anden- og 1 tredjeplads og 261.500 kr.
Gunner Christiansens anden hingst, der fortsat er aktiv i avlen i Danmark, Ens Snapshot følger lige efter på 22. pladsen – han har haft 22 afkom, der har startet 59 gange, vundet 7 sejre, 4 anden- og 6 tredjepladser og 278.000 kr.
På 35. pladsen finder vi Stutteri Shadows Dominion Beach, der har haft 6 afkom, der har startet 27 gange. Det er blevet til 4 sejre, 2 anden- og 2 tredjepladser og 147.500 kr.
Opdrætterforeningens Great Challenger er på 51. pladsen med 12 afkom, der har startet 41 gange, vundet 2 sejre, 5 anden- og 4 tredjepladser og indtjent 178.000 kr.
Express Bourbon, der fra i år står på Stutteri Shadow, er på 58. pladsen med sine 6 afkom, der har startet 21 gange, vundet 2 sejre, 3 anden- og 1 tredjeplads og tjent 119.500 kr.
På 60. plads ligger Broad Bahn, der også er opstaldet på Stutteri Shadow.
Broad Bahn har 3 afkom, der har startet 19 gange – det er blevet til 2 sejre, 2 anden- og 3 tredjepladser og 119.500 kr.
På travsport.no kan du finde alle norske statistikker – kuske, heste, avlshingste – også som morfædre
Følg dette link – klik her
NB! Michael’s Turn blev i vinter solgt til Ungarn, og er altså ikke længere tilgængelig på det danske marked