TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Bazire champion for sjette gang i det franske Vintermeeting.

af | 4. mar 2024 | Nyheder

For sjette år i træk blev Jean Michel Bazires stald mest vindende i Vintermeetinget.

Jean Michel Bazire. Foto Gerard Forni

Ikke blot vandt stalden flest sejre – nemlig 61, men indkørte også mest med 2.499.520 Euro.

PÃ¥ andenpladsen Thierry Duvaldestin med 35 sejre og 2.131.510 Euro.

Mest vindende ejer blev Cyril Sevestre, der ejer vinterens store hest, Idao de Tillard, der tjente 954.000 Euro.

Der var hård kamp om titlen blandt kuskene, hvor såvel Eric Raffin som Jean Michel Bazire hver vandt 45 sejre, mens Matthieu Abrivard blev nummer tre med 38 sejre.

Raffin kørte flest penge ind – 2.266.520 Euro fulgt af Matthieu Abrivard med 1.938.410 Euro.

Blandt montérytterne var Matthieu Mottier i top med 25 sejre og 1.067.170 Euro – her var Eric Raffin nummer to med 19 sejre og 782.020.

Totalt vandt Erik Raffin således præmier for 3.048.540 Euro – eller 22.7 millioner kroner i Vintermeetinget.

Blandt avlshingstene var det atter Ready Cash, der dominerer.

Hans afkom vandt 32 sejre og tjente 1.766.800 Euro og på Top 10-listen har han fire sønner.

Birk Parker er nummer to efter faderen med 20 sejre og 1.381.270 Euro, Bold Eagle nummer fire med 16 sejre og 1.035.205 Euro, Face Time Bourbon nummer 6 med 14 sejre og 904.280 Euro og Brillantissime nummer 9 med 6 sejre og 761.130 Euro.

Love You er på tredjepladsen med 31 sejre og 1.200.560 Euro – han har to sønner på Top 10.

Royal Dream er nummer 7 med 18 sejre og 888.290 Euro, mens Booster Winner er nummer 10 med 8 sejre og 703.200 Euro.

De øvrige avlshingste på listen er som nummer 5 Severino med 6 sejre og 990.970 Euro – Severino er far til Prix d’Amerique-vinderen m.m. Idao de Tillard, der skæppede med 954.000 Euro til hans resultat!

Prodigious indtager en 8. plads med 14 sejre og 886.600 Euro.

Kilde 24H